fredag den 30. maj 2014

Soveværelset

Jeg overvejer meget at give vores soveværelse en ordentlig omgang. Lige nu er det simpelthen så kedeligt!

Jeg har fundet en del inspiration på altid-hjælpsomme Pinterest. 
Umiddelbart er jeg mest til det sort-hvide look i stil med disse












Jeg synes den sort-hvide stil er fantastisk, fordi den giver så meget ro. Men jeg vil nok alligevel tilføje lidt farver og træ for at give lidt mere varme. De her soveværelser rammer ret godt, hvad jeg tænker:





 



Turde jeg gå all the way, ville jeg vælge en farvet seng som den nedenstående, men så sej er jeg nok alligevel ikke ;-)



Bob bob, der er mange muligheder...
Men først gælder det jo nok om at overtale den mand, jeg deler rummet med til at en make-over overhovedet er nødvendig ;-)

tirsdag den 27. maj 2014

Ørenringe en masse

Jeg er begyndt at lave en del smykker igen i både ler og krympeplast. Jeg er stadig helt vild med begge materialer, fordi de hver i sær rummer så mange muligheder. 

En del inspiration finder jeg på Pinterest, resten kommer til mig undervejs. Øreringene sælger jeg pt. på marked til 30 kr. for 1 par og 50 kr. for 2. 

Et lille udpluk af hvad jeg pt. har tilbage fra sidste marked:

















Hvis I skulle være interesserede, sender jeg gerne. Jeg tager 6 kr. i porto pr. bestilling. Send mig en mail, hvis det har interesse :-)



mandag den 26. maj 2014

Hvis jeg havde tid...

Åh, hvor er der mange projekter, jeg gerne ville i gang med... hvis bare, jeg havde tiden!

Pinterest er en evig kilde til fantastiske, inspirerende, spændende krea-projekter, som jeg næsten ikke kan vente med at prøve af. Det er bare så svært at få tid til det hele, derfor må der prioriteres, og noget af det, jeg virkelig gerne vil i gang med snarest er bl.a. disse her:



Jeg er helt vild med beton som materiale, og har allerede eksperimenteret en del med det - mere om det en anden dag! Find mere inspiration her.



Dette fantastiske fad er lavet af altid-inspirerende Bettina fra bloggen Bettina Holst. Find mere inspiration til hvad du ellers kan bruge plastikdyr til her.
Jeg er vild med genbrug, vaser og planter. Denne idé er derfor i mine øjne ren win-win!

Endelig en måde at få anvendt alle de tusind kapsler min kæreste og jeg efterhånden har fået samlet os!

Jeg elsker ure. Alligevel har vi ikke et eneste hængende. Måske dette var en mulighed? Gamle LP'er har jeg i hvert fald nok af!

Ligesom resten af verden er jeg også faldet for kobbertrenden. Denne idé virker forholdsvis simpel, så det må jeg simpelthen få afprøvet en dag. 

Spraymaling er et hit! Denne idé er intet mindre end genial. Og flot at se på!

De her spøgelser er simpelthen for søde. Absolut også et must-try! Find mere inspiration til hvad du ellers kan lave ud af ler, her. 

Jeg kan bruge timer på Pinterest. Timer som min kæreste så snusfornuftigt påpeger, at jeg jo kunne bruge på rent faktisk at udføre (læs: færdiggøre) nogle af mine mange projekter. Ja ja, men det er jo ligesom lige lidt mere uoverskueligt, ikke ;-) 

Skriv endelig en kommentar, hvis du også er på Pinterest (who isn't?). Jeg har altid liiige tid til at tjekke en ny side ud ;-)


søndag den 25. maj 2014

Nyt år - nye tider

Okay, det er efterhånden ved at være et par måneder siden,vi tog hul på 2014...

I forbindelse med det nye år, har jeg bestemt mig for at lade bloggen genopstå, efter mere end et års "pause" uden bloggerlyst og overskud til kreative projekter. Det har bestemt ikke været noget dårligt år, der har bare været så mange andre ting, der har fyldt. 

Nu er lysten tilbage! Det sidste stykke tid har jeg tænkt i billeder og DIY's hvergang, jeg har haft gang i noget kreativt og tanken om at starte bloggen op igen har ligesom fået lov at blomstre i takt dermed. Så nu prøver vi. Jeg vil ikke love, der kommer et nyt indlæg hver dag. Jeg vil ikke engang love, der kommer et nyt hver uge. Jeg vil dog love, at alt hvad jeg lægger op, har en eller anden indretnings- eller kreativ relevans (Jeg har allerede forberedt et par indlæg til jer). 

Jeg håber, I vil læse med endnu engang, for det er nu altså sjovest, når der er nogen, der følger én :-)

Kærlig hilsen
Anne
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...