onsdag den 12. december 2012

Opdatering på julemarked - og rester!

Som tiden dog flyver! Pludselig er der gået halvanden uge siden markedet, og jeg har ikke engang fået skrevet, hvordan det gik. Det får du ikke mange skulderklap for, Anne!

Nå, men I skal da ikke snydes for en lille opdatering..
Markedet gik rigtig godt! På minussiden lå jeg og kastede op hele fredagen i stedet for at lange smykker over disken i Helligåndshuset, men på plussiden havde jeg en sød mor, som gerne ville tage over for mig, så jeg kunne blive frisk. Typisk!

Lørdag var jeg til gengæld klar til kamp, og det var en rigtig hyggelig dag. Jeg fik solgt en del og er i det hele taget meget godt tilfreds. 

Jeg har dog stadig en del smykker og andet tilbage, og da jeg ikke har brug for 50 ørestikkere mm., kommer de altså til salg her på bloggen ;-)

Her er et lille udvalg af, hvad der er tilbage af ørestikkere:






Ørestikkerne er alle lavet af krympeplast og nikkelfri kirurgisk stål. De koster 50 kr. pr. par. Kontakt mig på mail, hvis du er interesseret, så sender jeg hurtigst muligt :-)

Kh Anne



torsdag den 22. november 2012

Julemarked #6

Jeg har købt mig et smykkestativ! 

Har overvejet mange løsninger ift. præsentation af mine smykker og julepynt - bl.a. noget med et par troldegrene, en kähler vase og noget sand. Det bliver nok også en del af løsningen, men nu har jeg i hvert fald fundet et rigtig fint supplement. Nemlig dette fine stativ købt på 
thomsons.dk








Efter markedet vil jeg bruge det som juletræ, og hænge noget af al min fine pynt derpå :-)

/Anne

mandag den 19. november 2012

Julemarked #05


Jeg har før lavet halskæder med keramikperler. Denne gang har jeg kombineret keramikperlerne med træperler. Jeg synes, det giver en rigtig fin kontrast :-)




Hvad synes I?

- Anne

lørdag den 17. november 2012

fredag den 16. november 2012

Julemarked #03


Jeg har lavet nogle enkle, til-og-fra-kort med stjerner og stempel i forskellige størrelser. Jeg synes de er fine, og knap så julede :-)







Ha' en god weekend!

- Anne

torsdag den 15. november 2012

Julemarked #02


Stjerneophæng i pap med stempeltryk, pink snor og perle.






Ha' en god dag

- Anne

tirsdag den 13. november 2012

Julemarked #01

Som lovet kommer her et par glimt af det, jeg skal have med på julemarked

Det er primært smykker, men der skal jo også være lidt jul, så jeg har lavet disse fine ophæng i selvhærdende ler fra Panduro.







De tre øverste er lavet med klassisk rød/hvid snor og nr. 4 er lavet med en mere moderne pink snor. De sidste er der ikke kommet snor i endnu :-)

Jeg synes selv, de har et fint, enkelt udtryk, og jeg gemmer da også et par stykker til mit eget juletræ ;-)

- Anne
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...