torsdag den 26. april 2012

Shopping og hyggeprojekt..

Jeg var en tur i Tiger den anden dag, og fik et par ting med hjem:

En super fin dåse med harlekinmønster
(nu indviet til tørfodder til katten. Noget pænere end den grimme pose med Whiskas, der altid plejer at stå fremme)

Søde, små krydderiglas (som jeg nu tænker skal bruges til perler og diverse i hobbyværelset), en lille notesbog (jeg har et storforbrug) til kreative idéer, og fine papirark, som jeg nok skal finde anvendelse til ;-)

Desuden et par billeder af et lille hyggeprojekt, jeg har gang i.

Jeg er lidt forelsket i bogstaver (ja, stadig), men synes, dem man kan købe er lidt for dyre til mit budget. Derfor har jeg købt nogle i pap i Creative Company, som jeg har grundet, og tænker at spraymale hvide og derefter lege lidt med noget masking tape eller mønstret papir. Hvor pænt det bliver, ved jeg ikke, men nu giver jeg det et forsøg ;-)

N + A for Nikolaj og Anne.
Jep, kreativt ;-) ..
.. og en enkelt æske, der også lige fik
en gang grunder, nu jeg var igang.

Mit nyindkøbte masking tape. Jeg er så vild med konceptet! Men jeg synes faktisk, det er svært at finde på noget andet end ophæng at bruge det til..
Måske nogen af jer, har en god idé?


I får også lige et par billeder fra min vindueskarm fra en kold, våd dag, forleden. 

Jeg var super heldig (synes jeg selv) at finde tekanden på genbrug for ikke så længe siden, og jeg synes bare, den er så fin! Vasen er fra Christina Friis

Og så et billede af det kedelige vejr ud mod vores gård.
Man kan ikke se det, men haven går faktisk ret langt ned,
og jeg er super glad for at have den om sommeren :-)

Slut for nu. I må have en skøn torsdag :-)



onsdag den 25. april 2012

Blog Award!

I tror, det er løgn (det gør jeg i hvert fald), jeg har sg* modtaget en Blog Award! Hold op, hvor er jeg beæret :-) 



Jeg har modtaget awarden fra Ria med bloggen KreaTrolden.
Og jeg er super taknemmelig!



Som bekendt er reglerne:
Fortæl, hvem du fik din award af, besvar spørgsmålene, og send awarden videre til 4 andre bloggere med under 100 faste læsere. 


Så, here goes:
Hvorfor begyndte du at blogge?
Jeg havde et stykke tid fulgt en del andre blogs, og havde slet ikke tænkt på at starte min egen. Men lysten til at dele mine egne projekter kom altså snigende, og så tog jeg springet. 
Det er ikke så længe siden, jeg startede, men jeg er allerede super glad for det og især mine søde læsere og deres kommentarer :-)


Hvilke blogs følger du?
Jeg følger en lang række kreablogs. Jeg synes, det er super inspirerende at læse om andres kreative idéer og projekter, og selvom det kan være lidt svært at følge med og få læst alle indlæg (følger utrolig mange forskellige blogs), så nyder jeg virkelig at læse dem alle. 


Favorit farve?
Pyh, den er svær. Jeg er stor fan af farver, og det svinger lidt, hvilken der er min favorit i tiden. Lige for tiden er det petroleum og fine pasteller. Og så har jeg en hang til neonfarver pt. (især pink!), men prøver kraftigt at undertrykke den, da min kæreste bestemt ikke er fan og jeg sikkert snart bliver træt af den igen ;-)


Favorit film?
Jeg ser virkelig alt for sjældent film. Jeg har simpelthen ikke tålmodigheden til at sætte mig og sidde stille og se en hel film. Men når det sker, så falder valget som oftest på krimigenren eller what-ever-min-kæreste-gerne-vil-se ;-)


Hvilket land drømmer du om at besøge?
Jeg har tidligere været i Thailand, og det var en super god oplevelse, så der vil jeg gerne tilbage til. Men der er rigtig mange lande, jeg gerne vil besøge. Bl.a. Burma, Vietnam, New Zealand, flere afrikanske lande og Rusland (ja, Rusland).


JEG SENDER BLOG AWARDEN VIDERE TIL:


1. Maj, med bloggen majdumilde.
Jeg ved, du har fået den før, 
men jeg synes simpelthen bare din blog er så fin og inspirerende! Maj skriver om krea, genbrug, mad og meget mere. Hendes blog er helt klart et besøg hver! 


2.Louise, med bloggen leiliving.
Louise skriver om boligindretning - design, tendenser, nyheder mm. Du kan finde en masse inspiration i hendes fine billeder til et hjem indrettet i "det naturlige look med farvelade på", som hun selv beskriver det. Og det er lige noget for mig! :-)


3. FunkyFox, med bloggen thefunkyfox.
En skøn blog, jeg først for nyligt er faldet over. Her finder du masser af inspiration til hæklerier, krympeplast, perler, sy-projekter og meget mere. 


4. Christine, med bloggen deerinstreetlights.
Også en fin kreablog, jeg først for nyligt er faldet over. Christine skriver om indretning, origami, hækling og meget meget mere. En rigtig fin blog! :-)

Og endnu engang, tusind tak Ria.
Det er så skønt at vide, der er nogen der læser med!


tirsdag den 24. april 2012

Gratis prints!

Det nye boligliv lå pænt og ventede i min postkasse, da jeg kom hjem i dag, og som altid er det fyldt med inspiration! Skønt :-)

En af de ting, jeg elskede denne gang var en dobbeltside med links til gratis prints på nettet. Jeg er inde i en fase, hvor jeg er helt forelsket i prints, og forsøger mig også selv med nogle i øjeblikket (men mere om det en anden gang).

Jeg bliver nødt til at dele et af links'ene med jer med det samme, nemlig siden indiefixx.com. Hvis du klikker ind under "Feed your soul" i højre margen, finder du et mekka af fine kunsterprints lige til at downloade. Gratis! 



Her er et udpluk af dem, jeg ikke kunne stå for:








Er de ikke skønne?
Nu skal jeg bare have købt ny farvepatron til min printer, og så skal de fluks op at hænge sammen med en masse andre, der bare ligger og venter. Bl.a. har jeg også nogle liggende fra Biancas hånd. Hun er simpelthen også så dygtig til det, og så er hun så sød at dele med os andre :-)



Er du til prints?

mandag den 23. april 2012

Mine forældres loft..

.. gemmer på mange fine sager!
Jeg var en tur i Randers i weekenden for at hente katten, som de har været så flinke at passe, mens jeg var på ferie, og se lige hvad jeg fandt på loftet:


En fin gammel børnebog med rim og vers!
Der er de skønneste illustrationer.. 
.. og de sødeste vers!


De ville passe så fint i rammer på et børneværelse, men det har vidst lange udsigter ;-) Så indtil videre gemmer jeg bare bogen. Og måske et par af dem ryger i rammer alligevel og op på væggen i mit hobbyværelse. Lidt barnlig har man vel lov at være ;-)

lørdag den 21. april 2012

Det er nu dejligt..

 .. at være hjemme igen efter en ellers skøn uge på Mallorca sammen med tre søde piger. Selvom vejret ikke var helt med os alle dage, så havde vi en rigtig dejlig tur. Derfor får I lige lidt billedspam:


Smuk, smuk strand i Port D' Pollenca

Lækker villa og pool!



Der blev også syndet lidt ..

Stemningsbilleder fra en lækker ferie!

I skal da heller ikke snydes for billeder af en meget savnet kærestemand og den smukke buket røde roser, der ventede mig derhjemme ;-)




Mindre rart var det at relæet havde slået fra i løbet af ugen, så alt indholdet i min fryser + køleskab var lige til at smide ud! 


Øv altså :-(
Nu skal jeg i gang med den del af ferie, jeg hader(!), nemlig udpakning af kuffert + massiv tøjvask. Pyh!

torsdag den 12. april 2012

Mallorca!

Jeg undskylder.
Der bliver nemlig lidt stille på bloggen den næste uges tid (intet nyt der, lige pt.). Kl. 02.30 i nat tager jeg  afsted mod Billund, hvorefter turen går til Mallorca, hvor jeg skal nyde solen (forhåbentlig) og spandevis af sangria sammen med tre skønne damer den næste uges tid. Og jeg glæder mig!

I må have det rigtig godt så længe :-)

Jeg vender stærkt tilbage!



Kh Anne

Giveaway på Maries Fabrik

Når jeg nu ikke har fået lavet noget kreativt selv (ligger pt. syg med forkølelse og alt hvad dertil hører), så må man jo reklamere lidt for nogle af de andre skønne damer i blogland og deres kreationer!

Jeg er lige faldet over denne blog, og vupti så var der endda en skøn giveaway på spil.

Er det ikke bare alt sammen noget, man godt gad eje? :-)

Der er allerede åbnet op for alle præmier, så det er bare med at komme ind og deltage! Gør det her.

Udover den smukke giveaway, er hendes blog fuld af inspiration og en masse skønne idéer til gør-det-selv. Så den er klart et kig værd :-)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...