onsdag den 6. juni 2012

Overspringshandlinger

Jeg er i hopla! Min ovn virker igen (som nogen af jer ved, har den drillet mig rigtig meget på det seneste), så nu har jeg fået lyst til at lave krympeplast igen - og MASSER af det :-) Og så er det jo en god og lovligt-undskyldt overspringshandling her i al eksamenslæsningen ;-)

Jeg har eksperimenteret lidt med at lave fingerringe.
Synes faktisk resultatet er blevet helt godt :-)

Og så har jeg fået lavet en masse fine, grafiske øreringe.
Jeg er lidt hooked på at tegne mønstre for tiden ;-)

Det kan man også tydeligt se på de her sommerfugle.
Jeg har lavet en stor til en halskæde, en mindre som nok ender
i et armbånd og nogle bittesmå som skal bruges til øreringe.

Et lille view fra komfuret.
Det fine overskæg og trekanten skal også ende i en halskæde.




Kæder og finpudsning kommer lige så snart, jeg kan snyde mig til en pause fra bøgerne igen :-)


5 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare godt ud. Du skal da have en lille butik med alle de smykker du får produceret. ;) Jeg tror da vidst også at jeg skal i gang med en overspringshandling eller to. Men er meget grøn på området. Kan man fx købe krympeplast i Panduro eller hvor skal man hen? Og bruger du noget specielt til at tegne mønstrene?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Julie :-) Jeg sælger skam også af dem, ville slet ikke nå at få brugt dem alle selv ;-)
      Jeg mener bestemt, du kan købe plasten i Panduro. Selv køber jeg det i Creative Company, da den ligger tæt på. De har også en webshop, hvis du ikke finder det hos Panduro. Jeg giver ca. 100 kr. for 10 ark. Du skal bruge en permanent tusch til at tegne med (eller farveblyanter, men det bliver ikke ligeså pænt, synes jeg). Mine tuscher er fra Posca. De tørrer hurtigt og har en fin jævn farve. Har købt mine på kunsterfarver.dk, men de er lidt dyre. Du kan nemt forsøge dig med en alm. tynd sprittusch til at starte med :-) Og så bare i en forvarmet ovn på ca. 165 gr. varmluft i meget kort tid (hold øje med dem). Det er super nemt, og super sjovt, så jeg synes da bare, du skal kaste dig ud i det :-)

      Slet
    2. Og så husk, at det krymper ca. 3 gange, så det du tegner skal være tilsvarende 3 gange så stort, som du gerne vil have det ender med at blive :-)

      Slet
    3. Tak, det skulle være til at gå i gang med efter din guide. Så er der ingen undskyldninger for ikke at komme i gang - hvis man lige ser bort fra eksamenslæsningen altså. ;) Jamen det havde jeg nu også godt på fornemmelsen. Ellers var der bare utroligt mange veninder der havde fødselsdag hen over sommeren. ;) Du skal da næsten gøre lidt mere reklame for salget her på bloggen så. Det er jo nogle fine ting du laver. ;)

      Slet
    4. Velbekomme ;-) Ja, det kunne da godt være, jeg skulle det. Jeg har overvejet det lidt, jeg vil bare så nødigt virke "anmasende" på folk, hvis du forstår :-) Men det kunne da godt være, jeg skulle gøre lidt mere i det alligevel :-)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...